Snowboard bindinger

Snowboard bindinger er det, der forbinder dine fødder med snowboardet. Med andre ord sætter du dine fødder fast i bindingerne for at kunne stå på dit snowboard. De korrekte bindinger til snowboardet giver dig kontrol, støtte og mobilitet.

Uanset om du er til freeride, off-piste, tricks i parken eller fart, så er det vigtigt at have de rette bindinger.

Læs med her for at blive lidt klogere på snowboard bindingerne.

Snowboard bindingernes flex

Noget af det første, du vil opdage, er, at der findes bindinger med forskellige typer ’flex’, det vil sige forskellige typer hårdhed/stivhed.

Nogle snowboardbindinger har et blødt flex, mens nogle er stive, og så er der dem midt i mellem, som har et ’mellemhårdt’ flex.

Du skal være opmærksom på bindingernes flex i forhold til, hvad dit formål er. Hvis du gerne vil lave tricks, hop og freestyle i snowparken, skal dine bindinger have et anderledes flex i forhold til, hvis du bare vil suse hurtigst muligt ned ad pisterne.

Her er en lille guide til dine bindingernes flex ud fra dit formål:

  • Kørsel i snowparken med freestyle: helt bløde bindinger
  • Off-piste kørsel og kørsel i puddersne: mellemhårde bindinger
  • Fokus på fart på pisterne: mellemhårde bindinger

Derudover er bindingernes flex også et spørgsmål om præference, og hvad du bedst kan lide at køre med.

Snowboard bindinger størrelse

Det er vigtigt, at du vælger snowboard bindinger i den rette størrelse. De skal både passe til støvlerne og til dit snowboard.

Normalt kan du bare bruge dine støvlers størrelse til at finde ud af størrelsen på bindingerne. Jo større støvler, jo større bindinger.

Hvis du dog allerede har købt et snowboard, kan du bruge boardets bredde til at vælge den rette størrelse binding.

Snowboardbindinger stropper

Bindingerne har nogle stropper, der holder dine støvler fast til snowboardet. Der findes forskellige slags stropper med forskellige funktioner. For eksempel kan du få stropper med ekstra polstring til foden, eller du kan få stropper med ergonomisk justering.

Hvis du har særlige behov til stropperne, skal du være opmærksom på, om stropperne lever op til dine krav.

Hæl på bindingerne (heel cups)

Udover stropperne, består bindingerne også af en støtte til din hæl, hvilket også kaldes for en heel cup.

Det er bindingernes heel cups, der holder din hæl fast. Det er vigtigt, at hælen bliver holdt forholdsvis godt fast til boardet. Det gælder både i dine støvler og på bindingerne. Du skal så vidt muligt undgå hælløft.

Tip: Kig efter heel cups lavet af gummi og med riller, så din hæl bliver holdt godt fast.

Bindingernes læg/highback

Bindingerne har en lægstøtte, som støtter din læg og hjælper med bedre at kontrollere snowboardet.

Lægstøtten kaldes også for highback. Highbacken fås i forskellige længder. Længden afhænger af, hvad du ønsker at køre, og hvad du har af behov.

  • Freestyle boardere: kort highback (da det giver mere frihed og mobilitet)
  • Normal kørsel: højere highback (op til læggen da det støtter bedre)

Tommelfingerregel: Highback’en må aldrig gå højere end toppen af dine støvler – heller ikke selvom det er til normal kørsel.

Bindingernes trædeflade/base plates

De fleste bindinger har også en trædeflade. Det er selve det stykke, som dine fødder står på. De kaldes også for base plates.

De fleste bindinger har base plates, men det er dog ikke alle. Nogle bindinger er uden base plates for at give en bedre følelse af boardet.

Som nybegynder, eller hvis du ikke har særlig meget erfaring, anbefales det dog, at du vælger bindinger med base plates.

Snowboard bindinger materiale

Det sidste, som du skal være opmærksom på, er bindingernes materiale. Snowboard bindingerne bliver lavet i forskellig materiale.

De laves for eksempel i:

  • Plastik
  • Metal
  • En kombination mellem plastik base plate og metal hælform/heel cup
  • Bindinger med carbon highback

Hvilket materiale du bør vælge, er et spørgsmål om præference og kørestil. En kombination mellem plastik base plate og metal heel cup, er en god løsning, der passer til de fleste, men som til gengæld ofte også er lidt dyrere end de andre.

Carbon highback er bedst til freeride, fordi de er lettere og gode at kontrollere. Til gengæld har de let ved at gå i stykker og koster også mere.