Snowboard hjelm

Hvis du først styrter, kan du komme slemt til skade, hvis du ikke har en snowboard hjelm på. Det er heldigvis blevet mere og mere almindeligt at bære hjelm, og derfor er der også flere og flere, der gør det.

Ja, den er måske lidt nederen at have på, og den får dig ikke til at se kønnere ud. Men hvis du styrter eller kolliderer, kan det betyde alt eller intet, om du har snowboard hjelmen på eller ej.

Det kan derfor ikke understreges nok. Sikkerhed frem for alt. Heldigvis kan du den dag i dag både få nogle snowboard hjelme, som giver dig tryghed og sikkerhed, hvis uheldet skulle være ude, og som samtidig også ser rimelig fede ud.

Men hvad skal du være opmærksom på, når du skal købe en snowboardhjelm? Læs med her.

Kig efter sikkerhedscertifikater

Da sikkerheden er det vigtigste, skal du først tjekke, om hjelmen overhoved er sikkerhedsgodkendt. De forskellige hjelme kan opnå nogle sikkerhedscertifikater, som er sikkerhedsstandarder.

For at kunne få et sikkerhedscertifikat skal hjelmen være testet og blive godkendt. Hvis hjelmen har et af disse certifikater, kan du være sikker på, at hjelmen er blevet testet og dermed sikkerhedsmæssig forsvarlig.

Kig efter et af følgende sikkerhedscertifikater:

  • CE
  • Snell RS-98
  • ASTM

De fleste hjelme, der sælges i butikker og på nettet, har et af disse certifikater, men kig alligevel efter det for at være helt sikker.

Snowboard hjelm størrelse

Snowboard hjelmens størrelse er vigtig, for hvis hjelmen er for lille, kan den være ubehagelig at have på og ikke være sikker, hvis uheldet skulle være ude, og hvis den er for stor, vil den heller ikke være sikker nok, og så vil det kun give dig en ’falsk tryghed’.

Men hvordan finder man så ud af, hvilken størrelse hjelmen til snowboard-brug skal have?

Du skal:

  1. Mål omkredsen på dit hoved med et målebånd
  2. Det bagerste af hjelmen på ikke ramme det nederste af din nakke
  3. Der skal være så lidt afstand mellem dine snowboard googles og hjelmen som muligt (man må helst ikke kunne se din pande)

Tip: Tag hjelmen på uden at spænde hagestroppen og forsøg at ryst med hovedet. Hvis hjelmen ikke rykker sig for meget og falder af, passer den dig i størrelsen.

De fleste producenter angiver størrelsen i cm, og derfor skal du blot måle omkredsen på dit hoved med et målebånd. Det kan være en god idé at lægge lidt til, så du er sikker på, at der er plads til en eventuel hjelmhue.

Det er vigtigt, at hjelmen ikke går for langt ned bag på, da den så vil være for stor til dig. Derudover må der ikke være for meget afstand mellem det øverste af dine googles og hjelmen. Man skal helst ikke kunne se din pande.

Hvis man kan det, så er det et tegn på, at hjelmen er for lille, og du vil også kunne opleve ’brainfreeze’, hvor den kolde vind kan ramme din pande.

Vælg en snowboardhjelm med nakkespænde

Med et nakkespænde kan du justere hjelmen, så den sidder stramt om hovedet i tilfælde af, at du skulle styrte eller kollidere.

Nakkespændet er et justerbart tilpasningshjul eller en boa-spænde, som strammer hjelmens ’inderskal’, så det tilpasses dit hoved. Det øger sikkerheden og får hjelmen til at sidde bedre på hovedet.

Vær opmærksom på ventilationen

De fleste snowboard hjelme vil have lidt ventilationshuller, så dit hoved kan ’ånde’ og komme af med eventuelt fugt, så det ikke føles som at stå på snowboard med et drivhus på hovedet.

Normalt er det nok med et ventilationshul på fronten af hjelmen. Hvis du skal stå på snowboard steder, hvor klimaet kan blive lidt lunere i det, kan det dog anbefales at kigge efter en hjelm med lidt flere ventilationshuller.

Nogle hjelme har samtidig også justerbare ventilationskanaler, hvor du kan lukke ventilationen og åbne den efter behov.

Puderne på indersiden af hjelmen skal være aftagelige

Når du står på snowboard vil du med tiden svede og afgive fugt.

Derfor kan det være værd at holde øje med, om puderne/”padsne” på indersiden af hjelmen er aftagelige. I længden vil du synes, at det er rart at kunne vaske puderne, så din hjelm ikke lugter alt for fælt.

Snowboard hjelm med headset

Du kan også få hjelme med forskellige små, fede detaljer. Det kan for eksempel være i fedt design eller en snowboard hjelm med headset.

Så behøves du ikke længere skulle bøvle med høretelefonsledninger fra din smartphone og op til ørerne. Du kobler bare din smartphone til headsettet, og så kan du stadig cruise på boardet til dine yndlingstracks.

Snowboard hjelme holdbarhed

Vær opmærksom på, at hjelmene ikke holder for evigt.

For at bevare sikkerhedsstandarden anbefales det, at alle hjelme udskiftes efter 3-5 år. Når du sveder, transporterer hjelmen rundt og lignende, slider det på hjelmens materiale. Det betyder, at materialet langsomt kan blive svækket.

For at du altid kan føle dig tryg og sikker, bør du derfor udskifte din hjelm efter 3-5 år. Hvis du styrter, og der kommer en flænge i hjelmen, bør du dog udskifte den med det samme, da en hjelm med en flænge eller en dyb ridse ikke er sikker.