Når du skal stå på snowboard er det vigtigt med nogle beskyttende snowboard goggles. De kaldes også for snowboard briller. De beskytter først og fremmest imod at solstrålerne blænder dig, men de beskytter også dine øjne imod farlige UV-stråler og imod den kolde vind.
Goggles til snowboard brug må dog ikke begrænse din oplevelse. Derfor kan du få goggles som stadig giver dig et så godt udsyn, så du næsten ikke opdager, at du har dem på.
Du bør dog være opmærksom på at købe nogle ordentlige snowboardbriller med de rette linser, der ikke dugger, så det kan du få hjælp til ved at læse med her.
Snowboard goggles lynguide
Valget af de rigtige snowboard goggles kan være forskellen på en rigtig fed skiferie eller et flop.
Det er imidlertid ikke så let som man skulle tro at finde de perfekte briller. Mange tror måske at alle briller er lige godt, men der er punkter, der skal overvejes grundigt.
Dine goggles skal passe
Det er vigtigt at dine goggles passer dig. Når du er ude i butikkerne, så skal du gerne kigge efter briller, der er lidt større end dit hoved. Dette sikre dig, at det er behageligt at have dem på og de ikke falder af.
Du kan gøre det nemmere, hvis du allerede har hjelmen, så kan du nemt få en ide og følelse af, hvilke briller passer dig bedst.
Klart udsyn er vigtigt
En anden ting du skal være opmærksom på, er om dine briller dugger til.
Det er både vigtigt at kunne nyde udsynet fra pisterne, men også af sikkerhedsmæssige grunde bør dine briller ikke dugge til.
Vi råder dig til, at se efter snowboard goggles med anti-dug på linserne, for at sikre den bedste snowboard oplevelse.
Butikker der sælger snowboard goggles – bedste kvalitet
Disse butikker kan vi stå inde for, når det kommer til dit valg af snowboard goggles.
Klik bare på logoet og bliv ført direkte ind til deres webshops.
Den store guide til snowboard goggles
Ski og snowboard udstyr kan være dyrt og man vil derfor gerne vide, hvad man giver sine penge til.
Denne guide vil gå mere i dybden med de forkskellige egenskaber man kan tage til overvejelse, inden man køber sit udstyr.
Snowboard goggles linser
Når du køber goggles, som er beregnet til at bruge til at stå på snowboard, skal du være opmærksom på linsen. Det er selve glasset på brillen.
Hvilken farve har linsen? Hvordan er linsens ”Visible Light Transmission”? Er linsen aftagelig, så den kan udskiftes? Medfølger der flere linser eller kun det ene? Det er nogle af de spørgsmål, som du bør undersøge.
Linsen har til formål enten at dæmpe solstrålerne, så de ikke blænder dig eller at gøre genstande mere tydelige fx rødder på pisten eller bokse i snowparken.
Du kan vælge 3 ’typer’ linser:
- All-round linser
- Solskins linser
- Low-light linser
Du kan både vælge linserne ud fra farven og ud fra det, som man kalder ”Visible Light Transmission” eller ”Rate of Transmission” – forkortes oftest VLT. Det er en skala fra 0% til 100%, som indikerer, hvor meget lys der kan komme igennem linsen.
Til low-light ved fx snevejr, tåge eller lignende er en passende VLT på mellem 60-90%, da det lader meget lys komme igennem linsen og fremhæver pisten beskaffenhed. Farverne på linsen kan passende være gul eller blå.
På solskinsdage, hvor formålet er at holde lyset ude, skal VLT’en gerne være lavere og normalt 5% til 20%, og farverne skal gerne være sort, grå eller guld.
All-round linser har typisk en VLT midt i mellem – altså i mellem 30% og 70%.
Snowboard briller størrelse
Hvilken størrelse snowboard brille skal man bruge?
En tommelfingerregel er, at jo større hoved, jo større brille. Normalt har du en fornemmelse af størrelsen af dit hoved og hvis ikke, kan din hjelmstørrelse give dig et fingerpeg.
Brillen skal passe på dit hoved og føles komfortabel. Derudover skal den passe med hjelmen. Der må ikke være et for stort hul i mellem toppen af dine briller og snowboard hjelmen. Det kan give dig såkaldt ’brainfreeze’, hvor du bliver kold på panden, og det føles ret ubehageligt.
Mange brilleproducenter er begyndt at lave oversized briller – altså ekstra store briller med udvidet synsvinkel. Det gør de for at give dig bedst muligt udsyn, så din synsvinkel er så bred og stor, at du slet ikke kan se brillens ’stel’ og dermed næsten ikke føler, at du har briller på.
For nogle er oversized briller dog for store, men hvis dit hoved i forvejen er forholdsvis stort, kan du med fordel vælge oversized brillerne, selvom de måske er lidt dyrere. De er hurtigt pengene værd, når du skal nyde udsigten ned ad pisten.
Undgå af dine goggles dugger
Mange oplever at snowboardbrillerne dugger, når de stopper. Nogle brilleproducenter sørger dog for godt med ventilation og luftstrøm og har anti-dug på linsen, så brillerne ikke dugger lige så let.
Du skal derfor kigge efter nogle snowboardbriller med ventilation nok – for eksempel via skumpuderne. Du kan også få briller, der har batteridrevne blæsere, der skaber ventilation i brillen, så du undgår at brillerne dugger – de briller koster dog lidt ekstra.
De fleste goggles kommer med anti-dug-materiale på indersiden af linsen. Det er vigtigt, at du prøver at passe på, så du ikke fjerner anti-duggen. Det kan derfor anbefales, at du:
- kun ’dupper’ brillerne med en pudseklud, hvis der er fugt eller sne på brillerne, som du vil fjerne
- ryster brillerne, hvis du står på pisten, og der er kommet sne på linsen i stedet for at tvære sneen rundt med dine handsker
- lader brillerne tørre ved normal varme – må ikke hænge på radiatoren
Sådan passer du godt på dine briller
Hvis du gerne vil have, at dine briller holder i mange år, skal du passe godt på dem. Med nogle få tips og tricks kan du sørge for at brillerne holder i adskillige år.
Det kan anbefales, at du følger disse råd:
- Undgå at ridse dem – lig dem altid på ’skumsiden’, når du fx ligger dem på bordet
- Lad altid brillerne tørre inden du ligger dem i brilleetuiet
- Opbevar brillerne i et brilleetui
Snowboard briller med GPS
Du kan også få snowboard briller med GPS, så du kan følge med i, hvor hurtigt du kører ned ad pisten, hvor langt du har kørt og meget mere.
Det er en sjov feature, der gør, at du løbende kan følge med i forskellige data i et lille felt i det ene hjørne af brillen. Det koster selvfølgelig lidt ekstra, men denne detalje er et must-have for dig, der bare er vild med tal og oplysninger om dine ture.
Butikker der sælger snowboard goggles – bedste kvalitet
Disse butikker kan vi stå inde for, når det kommer til dit valg af snowboard goggles.
Klik bare på logoet og bliv ført direkte ind til deres webshops.