4 tips til den aktive

0
274

Er du typen der elsker at være fysisk aktiv? Så kan du lige så godt gøre det umagen værd, og få det bedste ud af din aktivitet. Læs med her, hvor vi kommer med nogle gode tips til dig om, hvordan du kan få det meste ud af din træning.

 

1: Giv kroppen energi

Når du er meget fysisk aktiv forbrænder du en del hurtigere. Det er derfor vigtigt at vedligeholde kroppens energiniveau. Det kan være en fordel for dig, at holde styr på kalorie-, protein- samt andre vitaminindtag du får i løbet af dagen.

Om du træner i et fitnesscenter eller ude i naturen på en løbetur, er det godt hvis du har noget spiseligt med dig. Skulle du midt i en træning få lavt blodsukker, er det ikke sjovt at have glemt madpakken.

 

2: Hold dig hydreret

Selvom det er en selvfølge at holde sig hydreret når man er fysisk aktiv, er der altså mange der glemmer at gøre det, når de træder ind i deres “shred zone”. Men sørg for at have vandflasken klar ved siden, når du er i gang med at rive håndvægtene midt over.

Holder du kroppen hydreret passer du godt på den, og det er vel også derfor du træner til at starte med – for at pleje kroppen. Så plej den!

 

3: Hav en struktureret træning

Når man er meget fysisk aktiv, kan det være en god ide at lægge en ugentlig plan, for hvilke dage du skal træne hvilke muskelgrupper på.

Træner man den samme muskelgruppe flere dage i træk ender det med ikke at give de samme resultater, som hvis du havde trænet en helt anden muskelgruppe den ene dag. Så sørg for at undersøg hvilke muskler der komplimenterer hinanden træningsmæssigt, træn dem samtidigt, og gå videre til en helt anden gruppe næste dag.

Når du får lagt den rigtige plan, kan det også være med til, at du begynder at se resultater hurtigere. En anden måde at se hurtigere resultater, er hvis du gør brug af proteinpulver efter en god omgang træning. Det er især godt at bruge, hvis du ved at du ikke får nok protein i løbet af dagen ift. hvor meget du træner.

 

4: Hold hviledage

Det er let at glemme, at kroppen har behov for hviledage, før træningen rigtig giver resultater. Men det er faktisk nødvendigt for kroppen at have hviledage, så den kan restituere og bygge musklerne op igen. Du kan fremskynde restitutionsperioden ved at tage dig af din krop, fx ved massage, ordentlig spise og drikke og en god nats søvn.