I Danmark er det i højeste grad nødvendigt at have et par gode vinterstøvler. December, januar og februar er kolde måneder og kommer der sne, kan du hurtigt få rigtig kolde tæer.
Det er dog ikke nødvendigvis nemt at vælge vinterstøvler. Der findes utrolig mange slags som egner sig til forskellige ting, hvilket du også kan se på Nordsko. Inden du går på jagt efter et par nye vinterstøvler, er det derfor en god idé, hvis du på forhånd har fundet ud af, hvilken slags du godt kunne tænke dig.
Hvilken stil skal det være?
Først og fremmest skal du finde ud af, hvilken stil du gerne vil have, at dine vinterstøvler skal være. Skal de være feminine, maskuline, moderne eller gammeldages? Støvlernes stil vil dog også afhænge af, hvordan du ønsker at bruge dem.
Er du typen der nyder at gå lange ture i naturen, skal du helt klar have et par praktiske vinterstøvler. De skal kunne holde til lidt af hvert og det er nødvendigt, at de er vandtætte og har en tyk og smidig sål.
Skal de derimod bare bruges til almindelig hverdagsbrug, kan du gå efter et lidt mere stilet look. Undgå dog materialer der ikke kan tåle vand, da vinterstøvler bliver udsat for lidt af hvert.
Nogle vælger også at købe vinterstøvler med hæl, fordi det vigtigste for dem er, at skoene passer til deres stil. Hvis du gerne vil have nogle vinterstøvler med hæl, så findes der mange at vælge imellem. Du skal dog være opmærksom på, at ofte ikke er helt lige så varme.
Med eller uden fór?
Når du skal til at vælge et par vinterstøvler er det vigtigt at overveje, om de skal være med eller uden fór.
Hvis du bare gerne vil have et par støvler, som holder diner tæer varme hele vinteren, så skal du helt klart have nogle med fór.
Er der fór i støvler begrænser det dog deres anvendelighed, når vi kommer til foråret. Støvler med fór kan nemlig hurtigt blive rigtig varme. Hvis du gerne vil have, at du kan bruge dine vinterstøvler gennem en større del af året, skal du nok vælge et par uden fór. I de kolde vintermåneder kan du bruge et par tykke sokker i dem. Dette skal du dog være opmærksom på når du køber dem, da det eventuelt kan være nødvendigt at gå en halv størrelse op.
Overvej, hvordan de skal plejes
Hvis man gerne vil have et par gode vinterstøvler, kan det løbe lidt op i pris. Derfor er det heller i hvert år, at man går ud og købet et nyt par. Det betyder dog, at man er nødt til at pleje og vedligeholde sine vinterstøvler.
Jo bedre man er til at passe på sine støvler, jo længere holder de. Hvordan de skal plejes afhænger af det materiale de er lavet af. Læderstøvler skal f.eks. jævnligt rengøres for snavs og behandles med læderfedt og imprægnering. Ruskindsstøvler skal også jævnligt rengøre og imprægneres.
Det er også vigtigt at passe godt på støvlens sål. Når sålen bliver slidt, er det ikke nødvendigt at smide støvler ud. Man kan ofte forlænge støvlernes levetid med nogle år, ved at få skiftet sål hos en skomager.