Tag på fiske-eventyr i det danske

0
1236

Lystfiskeri er en hobby der beskæftiger omkring 600.000 i mindre eller større grad hver år – melder en undersøgelse fra Gallup som betyder at over 10% af alle danskere har fiskegrej liggende i skuret, som bliver brugt en gang eller flere hvert år.

Men hvilke fisk skal man ud efter, hvis man skal i gang med lystfiskeriet i år?
Herunder vil vi komme med nogle bud:

Hornfisken
Hornfisken kommer i store stimer omkring 1.maj +-. Hornfisken er en rigtig god begynder fisk, da de kommer i rigtig store stimer i sæsonen, så der er god fangstchance, også for nybegynderen.

Hornfisken fanges fra kysten – evt. i et par Waders så du kan komme ekstra meter ud i vandet. Der skal bruges en spinnestang i 9/10 fod, et fastspolehjul i størrelse 30 ca. og dertil endegrej. Af endegrej kan der bruges aflange blink med krog eller med silkesnor – eller der kan fiskes med bombarda flåd agnet med sild eller makrel under.

Havørred
Havørreden er et hak op i prestige som lystfisker. Havørreden kan fanges hele året men april er god måned at fiske efter havørreder i.

Til havørreder er gennemløbsblink for mange det foretrukne endegrej. Gennemløbsblink gør at fisken ikke kan bruge vægten fra blinket til at vriste sig fri. Havørreden er sjældnere end hornfisken i stimer, men er også en sjovere fisk at fange og en lækrere fisk at spise.

Havørreden er også fra kysten – men kan også fanges i åer. Waders er vigtigt, hvor mange bruger vadestøvler og åndbare waders, så man kan vade langs stranden og affiske et stort område.

Du kan finde dit fiskegrej på https://fiskpaakrogen.dk/66-fiskegrej

Gedden
Gedden er ferskvandskongen. Gedden er en rigtig rovfisk og fanges i søer og åer. Gedden er fredet i April men kan ellers fiskes efter hele året. Vintergedder kan være en spændende fangst, men de fleste vil sige at geddesæsonen går fra maj – oktober.

Gedder kan fanges på blink, spinnere, woblere og softbaits. Her har Savage Gear lavet nogle super fede 3d imitationer af ænder, frøer og andre fisk.

Laks
Laksen er nok den mest prestigefyldte fisk du kan fange herhjemme – og det er toppen af fiskeeventyr herhjemme.
Der er to måder at fange laks på i Danmark – der er de store jyske åer, hvor der kan fluefiskes eller spinfiskes med noget stærkt spinnegrej. Den anden mulighed er trolling i østersøen, hvor de fleste sejler ud fra Møn eller Bornholm.

Trollingfiskeriet er naturligvis et helt andet setup med båd, mange stænger og hjul – store blink og store fisk. Det er helt klart et fiskeeventyr for lystfiskeren.