Tag på eventyr i Frankrig og drik vin direkte fra en vintønde

0
2580

Om du er vinentusiast, eller du blot elsker et godt glas rødvin i ny og næ, bør du overveje at bruge din næste sommerferie i Frankrig. Frankrig er kendt som verdens centrum for vin. At drikke vin her er noget der skal prøves mindst en gang i livet, og er et absolut must for alle der elsker vin. Samtidig er Frankrig et af de mest romantiske lande i verden, og det er derfor en oplagt destination for en tur med kæresten, manden eller konen. Så inviter din partner på eventyr i Frankrig, og besøg et af de mange vinslotte, hvor i bl.a. kan få lov at smage på vinen direkte fra en vintønde. Derudover vil i kunne få en rundtur på de forskellige slotte, og se deres imponerende vinkældre og store vinmarker. Nogle steder vil i også kunne se processen, for hvordan vinen bliver lavet fra start til slut. Lige fra druerne bliver plukket på markerne, til de er færdigt lagret i de store vintønder, og til sidste skal hældes på flaske. Det er et eventyr som du med garanti ikke vil fortryde, og en oplevelse for livet.

 

Hvor kan man besøge et vinslot i Frankrig?

Frankrig har vinslotte over hele landet, og de er ofte gået i arv fra generation til generation. Måden de laver vinen på, er derfor ofte den samme måde som er blevet brugt i mange år. Selvfølgelig kombineret med lidt moderne teknologi, men principperne og processerne er stort set de samme. Dertil bliver den samme type vintønder stadig brugt til lagring af vinen. Nogle af de mest kendte vinslotte i Frankrig er bl.a. Château la Tour Carnet, Château de Besseuil og Château de Bagnols. De kan varmt anbefales at besøge hvis du beslutter dig for at tage på eventyr i Frankrig og smage på alt den gode vin.

 

Hvilke vindruer er de mest kendte i Frankrig?

Der er mange kendte druer i Frankrig, og mange mener også at det er her den bedste vin i verden kommer fra. Når vi snakker rødvin, er nogle af de mest kendte druer Merlot, Cabernet Sauvignon og Pinot Noir. Det er alle fantastiske rødvin som de fleste kender og kan lide. Med hensyn til hvidvin, er nogle kendte druer her bl.a. Ugni Blanc og Chardonnay. Det er ligeledes nogle druer de fleste der kender lidt til vin kender, og de fleste hvidvinsdrikkere kan lide.

Hvis du ønsker at smage vin direkte fra en vintønde, bør du gøre det i en af de bedste vinregioner i landet. Det er bl.a. Bordeaux og Bourgogne, og du kan være helt sikker på, at du her får lov at smage nogle fremragende vine. Disse regioners primære druesorter er Cabernet Sauvignon, Merlot, Pinot Noir og Chardonnay.